Om os


FUGLSANG:

 


Velkommen til FUGLSANG

 


Hvor vi, Lisbeth og Gunnar, gennem de senere år har opbygget og drevet stedet som feriested på landet.

Vore 3 børn er for længst rejst hjemmefra og vi, som nu begge er pensionister, værdsætter roen og harmonien her i den smukke langelandske natur.

Her er fred og ro, masser af smuk natur som kan udforskes til fods eller på cykel.

Den private og meget ugenerte strand er kun 400 m. fra gården, og man kan ”hoppe på”  Øhavsstien som går både mod syd og nord herfra.


Her på Fuglsang kan man være helt i sin egen verden i en af vore nyrenoverede lejligheder, som også er indrettet for kørestolsbrugere  eller søge fællesskabet med de øvrige gæster hvis man ønsker det.

Vi står til rådighed med hjælp, vejledning eller oplysninger, og vil gøre vores til at du som gæst føler dig hjemme på stedet, og kan drage herfra igen veludhvilet og genopladet.


Læs om telt, shelter og autocamping HER


OBS: SE YOUTUBE VIDEO AF FUGLSANG FERIE NEDERST PÅ SIDEN

Fuglsang´s område


Vores område byder på følgende:


Du kan køre helt frem til din lejlighed for at læsse af og på.

Parkering foregår foran gården på lille parkerings-område, hvor man også kan parkere med autocamper.

Der er græsplæner m. havemøbler  og  grill i forskellige størrelser.

Legeområde m. græs – legehus samt gynger og legetårn, robåd, små køretøjer  og sand i massevis.

Græsområde til boldspil.

Klippet græsvej til stranden.

Græsområde med shelter samt plads til telte.

Bålplads

Fiskerenseplads samt mulighed for ekstra dybfryser til fiskefangsten, hvis du er lystfisker.

Vor kat er en ægte gårdkat.

Regler:

For at alle får den bedst mulige ferie sætter vi pris på at du overholder følgende:

Giver os besked om hvilket tidspunkt du kommer.

Ankomst normalt fra kl. 15 – andet kan aftales

Afrejse normalt inden kl. 10 – andet kan aftales

Under opholdet tager man hensyn til de øvrige gæster på hele området.

Rygning kan foretages udendørs.

Ingen unødvendig høj musik eller larm efter kl 22

Ryd op efter sig og sine både ude og inde.

Aftal i god tid inden ankomst om der er behov for ekstra børnesenge , høj stol m.v.

Man medbringer normalt selv sengelinned, håndklæder, viskestykker, karklude m.v. – men vi udlejer sengelinned m. håndklæde for 120,- kr. pr. sæt.

Rengøring af lejligheden klarer vi til en pris på 590,- kr. 

Hunde kun efter nærmere aftale og kun udenfor højsæson. Ekstra rengøringsgebyr må påregnes.


I nærområdet

Fuglsang ligger helt ugenert langt ude på landet – men kun et par km. fra landsbyen Snøde, hvor der stadig er skole, børnehave og fritidsaktiviteter.

Den lokale købmand har et meget bredt udvalg  og desuden er der håndkøbsudsalg på stedet. Service i topklasse. Byens slagter har hjemmeslagtede produkter på hylderne, og der er gallerier i massevis at besøge inden for en radius af 10 km..

Bådudlejning få hundrede meter herfra

Cykeludlejning ca. 3 km. væk

Havnemiljøer både 4 og 6 km herfra, og skove og strande i massevis. Oldtidsminder , herregårde og slotte er også indenfor rækkevidde.

Ridning kan aftales i nærheden.

På Langelands Turistkontor i Rudkøbing fås relevante kort, brochurer og øvrige oplysninger om åbningstider m.v. på hele øens seværdigheder.